DRONNINGENS VÆVEDE ROSE

 

 

Indtil jeg startede som selvstændig væver den 1. april 1993, var jeg med i en hobbyvævegruppe i Hjelmerup her på Vestfyn. Et af gruppens medlemmer var på rundvisning på Christiansborg en dag i juni 1997. Langs væggene i Abildgaardsalen stod der stole, hvis sæder var overdækket med hvidt stof, fordi de var meget slidte. Vedkommende lod en bemærkning falde om, at det da kunne være, at gruppen kunne væve nyt stof til stolene som en gave til Dronningens 60-års fødselsdag, hvis de fik garnet betalt. Rundviseren forelagde tanken for slotsforvalteren, som orienterede dronningen om det. Dronningen fandt ideen vældig interessant, og bad om at få nogle væveprøver at se.
Da var det, at jeg kom ind i billedet. Gruppen bad mig nemlig om at være med til at lave forslag til stoffet.

Hobbygruppen lavede selv 6 forskellige forslag, så sammen med mit design og prøvevævning blev i alt 7 prøver sendt til slotsforvalteren. Dronningen fik væveprøverne til vurdering, og efter et stykke tid kom der meddelelse om, at en prøve var udvalgt. Det viste sig da, at dronningen havde valgt mit forslag, hvilket jeg naturligvis var meget glad og taknemmelig for.


Mønstret fik jeg lov at kalde "MARGRETHE II - ROSEN".


Mit farvevalg har jeg naturligvis tilpasset salens øvrige interiør.

Dronningen blev så begejstret for det nye stof, at hun og slotsforvaltningen ønskede at erhverve mere af samme slags til vægtapeter rundt om 7 store dørpartier på 2,92 meter i bredden. Da vi havde konstateret, at min største væv var bred nok til denne opgave, blev denne ordre på ca. 45m2 håndvævet stof den første del af en erhvervsmæssig ordre til mig. 2 længder skulle bruges ved siden af hinanden, hvilket jo stillede helt specielle krav til 100% præcision i vævningen.

 

 

Jeg blev bedt om at væve 2 større prøvestykker til vægtapet, og vævede samtidig et stykke stof til et stolesæde, så dronningen kunne se det sammen, og vurdere farver og mønsterstørrelse. Derefter kom den endelige godkendelse af såvel mønster som farver, uden ændringer. Det var en af de største dage i mit væverliv.

En ting som var yderst vigtig var at vide præcis hvor meget stoffet krympede efter nedklipning fra væven. Jeg observerede derfor prøvevævningen nøje gennem noget tid, og fandt ud af, at krympet var 4% i længden. Jeg klippede derfor en skabelon ( 104% i højden) til mig selv og en til Hjelmerupgruppen, til at lægge på mønstret under vævningen hele tiden for at det blev nøjagtig ens hver gang.


Lidt senere blev ordren udvidet med samme stof til gardiner og gardinkapper til 3 vinduespartier - 5 meter høje. Kapperne skulle også have været mønstrede, men på mit forslag blev de ensfarvede, hvilket gav et mere roligt helhedsindtryk. Den samlede ordre til mig blev således på ca. 100m2 håndvævet stof. Vægtapeter og gardiner har lys baggrund med mørkt mønster, og på stolesæderne har man brugt den anden side af stoffet, altså mørk baggrund med lyst mønster.  

De mest rutinerede af Hjelmerupgruppens medlemmer har, efter mine anvisninger, vævet ca.11 m2 af samme stof, nok til de 18 stolesæder, men for at få det hele til at gå op, blev dette stykke stof brugt til vægtapet til 1 dør (incl. 2 stolesæder) + 4 stolesæder. Sammen med mine vægtapeter til 6 døre (incl. 12 stolesæder) blev der så stof til de 18 stolesæder.


Trendgarnet er vinrød merceriseret bomuld 12/2 fra Schweiz - 10000 m/kg. Mønsterislætsgarnet er gammelrosa svensk hør 16/2 - 5520 m/kg, og jeg har valgt en meget tynd lys grå merceriseret bomuld 20/2 fra Schweiz - 17000 m/kg i en bundvævning, som kun anes ganske svagt, når man ser stoffet tæt på. Den matcher de grå døre, og dæmper den vinrøde trendfarve ned. Væveteknikken er min absolutte favorit: Kuvikas (Summer & Winter). Trendtætheden er 16 tråde pr. cm. Vægtapeterne blev vævet i en bredde på 152 cm, gardinerne i en bredde på 135 cm.


Rosemønstrene er - efter 4% krymp - 10 x 10 cm. 

 

Det har været et ubeskriveligt regnestykke at få mønstrene til at gå op både i længde  og bredde med hensyntagen til krymp, samt at få bestilt de rigtige mængder garn. Jeg har i den forbindelse sendt mange venlige tanker til min fortid som bankassistent!


Det tog mig 6 måneder at væve de 100 m2 stof. Fra 1. april til 1. oktober 1999. Jeg vævede 8 timer om dagen, og planlagde meget nøje, hvor meget der skulle væves uge for uge. (Heldigvis har jeg en mand, som laver mad). Akkorden blev mange gange indhentet søndag aften. Jeg bommede selv trendene ved hjælp af et specialfremstillet bomningsstativ. I begge opsætninger delte jeg trådantallet op i 6 trende, som jeg tyngede ned med hver sin 3 kg. tunge sandpose. Der er brugt ca. 50 kg garn. Jeg har slået ca. 230.000 gange med slagbordet, 32 gange pr. cm. I denne helt specielle væveteknik kunne jeg kun væve ca. 11 cm i timen, i sammenligning med de nyeste digitalvæve hos Georg Jensen Damask i Kolding, hvor der væves ca. 11 meter i timen! Det lød så højt, at jeg måtte væve med vat i ørerne. Lammeskindet på vævebænken var næsten "af-uldet" efter det halve år!


Fredag den 15. oktober kl. 15.42 slog jeg det aller sidste islæt på plads. Et meget stort øjeblik!

Stoffet blev afhentet her af "Krone 14", den 11. november 1999.

Stoffet lå på lange borde i en af de tilstødende sale i et par måneder inden monteringen, for at det skulle trække sig sammen efter luftfugtigheden i salen.


Som en sidste tillægsordre har jeg leveret håndsnoede agramaner af trendgarnet til de 18 stolesæder og 3 gardinkapper. Efter at have lavet en del prøvesnoninger til slotsarkitekten, blev vi enige om, at der skulle bruges 32 tråde, 9,5 meter lange, som skulle snoes 1000 gange, for at båndene var faste nok. Det har været en sjov ekstraopgave.

 


Indvielsen af Abildgaardsalen den 10. april 2000 var naturligvis en oplevelse for livet for mig og for Hjelmerupgruppen.