MESSEHAGEL
TIL FLEMLØSE KIRKE
2003
Foto: Rikke Madsen
Væveri med ånd og kærlighed
KIRKEKUNST: Ny messehagel sætter punktum for den vestfynske væver Grethe Nielsen
På ryggen af den nye messehagel er der tre store stjerner med kors i midten,
mens der på forstykket er to rækker med syv stjerner i halv størrelse.
Grundstoffet er uld og merceriseret bomuld, mens der er indvævet guldtråd i stråler og kors.
Fyens Stiftstidende 3. marts 2003
Af Martin Mulvad
FLEMLØSE: I går fik menigheden i Flemløse endelig mulighed for at se en helt ny, lilla messehagel
på sognepræsten, Leni Hansen.
Hun iførte sig den i forbindelse med gudstjenesten i går formiddags.
Det smukke og håndlavede klædningsstykke, der har farven, som passer til adventstiden og tiden
mellem faste og påske, har været meget længe ventet.
Også af præsten selv.
Endelig lykkedes det at få menighedsrådet til at snøvle sig sammen, lød det i går fra en glad
Leni Hansen med et glimt i øjet.
Vi har alle set frem til dagen. Faktisk lige siden for 16 år siden, hvor jeg fik den besked, at jeg nok
først ville få den lilla messehagel, når jeg var blevet gråhåret.
Nu er jeg så småt begyndt at gråne, siger sognepræsten.
Den lilla messehagel til Flemløse Kirke bliver samtidig et punktum for den kendte vestfynske
"Landsbyvæver" Grethe Nielsen. Messehagelen er blevet den sidste opgave, som væveren har påtaget
sig som professionel væver.
Generelt er omsætningen i vævebranchen faldet i de senere år, så jeg har altså valgt at stoppe.
Jeg troede, at min sidste bestillingsopgave var vægtæppet til Flemløse Sparekasse, men det var det altså
ikke. Opgaven med den nye messehagel nåede sig i ellevte time, fortæller Grethe Nielsen,
som i går fik mange rosende ord med på vejen for sit arbejde.
Den nye messehagel er ganske enkelt genial, slår menighedsrådsformand Pia Nygaard fast.
Vi er simpelthen så stolte over, at vi lokalt har en dygtig væver, der kan præstere et så smukt værk
til vores kirke, siger hun.
Inger har udført et meget flot stykke arbejde, der smukt harmonerer med det vævede værk,
siger menighedsrådets formand.
Den lilla messehagel er blevet til i et tæt, praktisk samarbejde mellem væver Grethe Nielsen
og syerske Inger Lunde Conradsen.
De to skabere af messehagelen er begge lokale ansigter - og det vestfynske islæt er et væsentlig aspekt,
mener sognepræst Leni Hansen.
Grethe har jo sit værksted i nabosognet Kirke Søby, og Inger holder til i Haarby, men er gammel Flemløse-pige. På den måde får min uniform en ekstra betydning. Ud over at være en embedsdragt, så bliver den i dette tilfælde sognenes tøj. Det vil give mig en fantastisk styrke, der er de færreste præster forundt, siger Leni Hansen.
Den lilla messehagel er vævet med norsk spelsauuld som islætsgarn, mens trendgarnet er merceriseret bomuld, fortæller væveren.
Den lilla farve er en blanding af rød, som er kærlighedens farve, og blå, som er farven for det åndelige, tilføjer Grethe Nielsen, der har valgt stoffets udseende ud fra teologisk tradition og baggrund.
Det har været en meget spændende opgave, og det er herligt, at Flemløse kom til at sætte et meget markant punktum for mig, siger landsbyvæveren.
(artikel slut)
________________________________________________________________
Nærbillede af vævningen
Da den lilla messehagel bruges i adventsperioden og før påske, har jeg designet en Bethlehemsstjerne med et kors i midten. Den symboliserer således både Kristi fødsel og død.
3-tallet er symbol for ”Treenigheden”.
Det symboliserer også ”begyndelse, midte og afslutning” – altså også ”fødsel, liv og død”.
7-tallet :
Det himmelske 3-tal: Faderen, Sønnen og Helligånden + jordens og legemets 4-tal: Ild, Vand, Luft og Jord. Det første tal, som rummer både det åndelige og det timelige.
Specielt for vævere:
Væveteknikken er min favoritteknik Kuvikas. Mønstret har 12 partier i både sølning og trampning. Omsat til opsætningen i væven giver det 14 skafter og 16 tramper.
__________________________________________________________________
Artikel til Håndarbejdets Fremme
Bethlehemsstjernen i Flemløse
Tekst:Birgitte Eskildsen
Når sognepræsten ved Flemløse Kirke på Fyn, Leni Hansen, går rundt og nyder de grå sølvstænk i sit hår, så er det i virkeligheden fordi hun endelig har fået sin drøm opfyldt om en ny messehagel til kirken…!
Det hele startede for længe siden i slutningen af 80’erne, hvor menighedsrådet ikke mente, at der kunne blive råd til en ny messehagel før præsten var blevet gråhåret, og der var tilsyneladende længe til, så man måtte nøjes med den grønne og den røde messehagel, som kirken allerede var i besiddelse af.
Nu er Flemløse heldigvis en lille by, hvor man kender hinanden, og man kender også folkene i nabosognet Kirke Søby, hvor landsbyvæveren Grethe Nielsen bor, så et tilfældigt møde i Brugsen i slutningen af 2002 mellem et medlem af menighedsrådet og Grethe Nielsen, 1½ måned før Grethe gik på efterløn, resulterede i opfyldelsen af præstens længe nærede ønske om en ny messehagel.
Nu er 1½ måned jo absolut ikke ret lang tid til at væve en messehagel, men for de af læserne, der husker Grethe Nielsens fantastiske projekt med ”Dronningens Vævede Rose” (HF nr. 3/00) til Abildgaardsalen på Christiansborg Slot, vil man vide at netop Grethe Nielsen er den person, der kan klare en sådan opgave. Heldigvis havde Grethe fornøjet sig lidt på forhånd med at designe forskellige forslag til en evt. kommende messehagel, så da tiden var inde var menighedsrådet hurtigt enige om, hvilket design, man ville have, så Grethe hurtigt kunne gå i gang med at væve.
Og den nye messehagel skulle være lilla, som er den farve i det liturgiske kirkeår, der symboliserer anger, bod og bedring og den bruges derfor omkring bl.a. advent, fasten, palmesøndag og bededag. ”Den lilla farve er en blanding af rød, som er kærlighedens farve og blå, som er farven for det åndelige”, fortæller Grethe Nielsen. Grethe har designet en Bethlehemsstjerne specielt til den nye messehagel til Flemløse Kirke, og stjernen er indvævet i det lilla stof med gult og guld, så de fremtræder lysende klare som stjerne-sole på den lilla baggrund. Messehagelen har på forstykket to lodrette rækker med 7 stjerner i halv størrelse og på bagstykket én række på midten af ryggen med tre stjerner i fuld størrelse med et kors i midten. De tre Bethlehemsstjerner på ryggen måler ca. 20 x 20 cm.
Væveteknikken er Grethes favoritteknik, Kuvikas på i alt 12 partier, 14 skafter og 16 tramper. Trendgarnet er merceriseret bomuld og islætgarnet er et helt specielt kamgarn i norsk spelsau-uld til messehageler. Messehagelgarnet koster da også 1225 kr. pr. kilo, så det er godt, at Grethe har en fortid med tal, når garnforbruget skal regnes ud. Der skulle bruges 5 m. trend og 1440 tråde til opsætningen på væven, og da forstykket og ryggen ikke er ens i mønsteret, var det nødvendigt at sætte væven op 2 gange. Og så er det meget nødvendigt at lave en grundig prøvevævning for at vide nøjagtig hvor meget stoffet krymper, når det kommer af væven, for en skæv Bethlehemsstjerne er ikke skøn at skue.
Men det vævede stof blev færdigt til tiden, og med foerstof fra Glamsbjerg og en syerske fra Haarby, som endda har boet i Flemløse, ja så blev den meget lokalt forankrede messehagel færdig til at blive præsenteret for første gang til gudstjenesten i Flemløse Kirke d. 2. marts i år. Og ifølge formanden for menighedsrådet Pia Nygaard, så er den nye messehagel intet mindre end genial, idet det er lykkedes at trække på udelukkende lokale, tekstilkyndige håndværkere til den store opgave. Sognepræsten er også meget begejstret, for ikke alene er det endelig lykkedes hende at få en ny messehagel til kirken; hun har på samme tid fået et beklædningsstykke til sin præsteuniform, der udover at fungere perfekt sammen med præstekjolen også signalerer samhørighed mellem de lokale sogne i form af et stykke tekstilt kunsthåndværk med sjæl i hver eneste fiber. Det giver en styrke, der er de færreste præster forundt, fortæller Leni Hansen, der som et spændende kuriosum gør opmærksom på, at poignetterne på selve den sorte præstekjole faktisk også er lavet lokalt, for de er nemlig kniplet i Glamsbjerg.
Således beriget i sjæl og sind, tager jeg afsked med præsten og væveren, der begge i naturlig symbiose har formået at smelte kristendom og kunsthåndværk sammen til et hele i den lilla messehagel, der, som en formidler i nutiden, vil samle fortiden og fremtiden i det vestfynske lokalsamfund i mange år endnu.
Kirkeårets liturgiske farver
GRØN symboliserer vækst og håb. Det er kirkens hverdagsfarve og anvendes i Helligtrekongertiden samt i hele Trinitatistiden.
HVID symboliserer renhed, glæde, hellighed og uskyld og er kirkens festfarve. Den benyttes ved højtiderne (jul og påske) samt ved særlige fester for Treenigheden og Kristus (herunder Mariæ Bebudelsesdag).
VIOLETsymboliserer ånd, alvor, passion og anger. Den bruges i bods- og fastetiderne: Advent, søndag septuagesima til midfastesøndag (fastetiden), palmesøndag samt på bededag. Da bededag er konfirmationsdag i Filips kirke og dermed en festdag, benyttes i stedet ofte den hvide farve denne dag.
RØD symboliserer lidenskab, kærlighed og passion samt ånd, ild og blod. Den bruges i pinsen samt på martyrdage (St. Stefans dag).
SORT er sorgens og dødens farve og bruges alene langfredag.