Stemningen i den indre slotsgård er ikke til at tage fejl af i den lange, muntre kø på denne solbeskinnede lørdag formiddag, hvor spændingen endelig udløses og dørene slås op til den formidable udstilling af Dronningens gobeliner på Christiansborg Slot. Mangt og meget finder vej som samtale-emne blandt de mange besøgende, der tålmodigt venter på deres tur i Riddersalen, og flere tråde knyttes omkring hele projektets historie, lidet anende, at man ved sin blotte tilstedeværelse var med til at skrive historie som én af de mere end 65.000 interesserede, der besøgte gobelinudstillingen denne sommer.

Og gobelinerne i Riddersalen levede rigeligt op til forventningerne, men der var nu også noget i Abildgaardsalen, som er et af de kongelige repræsentationslokaler, man går igennem på vej frem til gobelinudstillingen. Her var også noget vævet; faktisk var der både gardiner, vægtapeter og stolebetræk i den dejligste rosa farve, som nok indbød til et ekstra kig og gav nysgerrigheden et kraftigt skud for boven, for det hele så jo ganske nyt ud…?!

Heldigvis var der ikke nogen kø hos Landsbyvæveren i Kirke Søby på Fyn på denne ligeledes solbeskinnede lørdag, hvor historien om de helt nye vævede tekstiler til Abildgaardsalens interiør fortælles af væveren selv, Grethe Nielsen, der endda stadig har lidt stof på væven, som gerne må berøres.

Det hele startede med, at en gruppe fynske vævere ville give Dronningen en 60 års fødselsdagsgave på selve vævningen af nyt betræk til 18 stolesæder, og der blev – efter aftale - vævet 7 forskellige forslag, som alle blev sendt til Dronningen, der valgte Grethe Nielsens design. Dronningen blev så begejstret for det nye og smukke design til Abildgaardsalen, at det blev besluttet at man selv ønskede at erhverve mere stof; i første omgang til dørpartierne i salen. Denne ordre blev sendt til Landsbyvæveren på Fyn, som – efter at have målt sin bredeste væv – takkede ja til opgaven, som siden hen skulle blive endnu større, og komme til at vare mere end et halvt år.

Inspirationen til mønsteret fandt Grethe Nielsen på stoleryggene og på dørene i Abildgaardsalen, hvor der er malet forskellige dyremotiver på en sekskantet, rosa baggrund omkranset af en bort og ornamentik i gråt. Efter adskillige udkast fik mønsteret sit endelige udseende, og Grethe Nielsen har fået tilladelse til at kalde det ”Margrethe II – Rosen”. Herefter gik de mange forberedelser i gang, og der gik faktisk flere måneder med dette, før det endelige vævearbejde kunne starte. Det er f.eks. af afgørende betydning at vide helt nøjagtigt, hvor meget stoffet vil krympe efter vævningen, og det viste sig efter to måneder, at det krympede 4%. Nu kom Grethe Nielsen’s evner med tal hende til gode, da det store arbejde med at beregne både mønster og materialer, skulle gå op i en højere enhed.

Det er meget vigtigt, at købe den rigtige mængde garn hjem, da selv den mindste nuanceforskel i et nyt parti, vil afsløres med det samme, og da væveordren nu var blevet udvidet med stof til gardiner og gardinkapper, så var det i alt mere end 110m2, der skulle regnes nøjagtigt ud. Stoffet er vævet i bomuld og hør, som er købt i Sverige og Danmark, og Grethe Nielsen har regnet ud, at hun har brugt i alt 350 kilometer garn! Herefter var det nødvendigt at regne ud, hvor meget der skulle væves om ugen, så stoffet blev færdigt til tiden, og modsat de maskinvævede damasktapeter over gobelinerne i Riddersalen, som væves med en hastighed af ca. 11m i timen på de nyeste digitale væve hos kongelig hofleverandør A/S Georg Jensen Damask i Kolding, så kan et håndvævet stof i Grethe Nielsen’s teknik ”kun” væves med ca. 11cm i timen, så det skete ofte, at den fastsatte uge-norm først blev indhentet i løbet af søndag aften. Stoffet til de 7 dørpartier og de 3 vinduespartier er vævet i to omgange, idet vægtapeterne er en hel rose bredere end gardinerne, og hver gang tog det 14 dage at gøre væven klar.

Hele vejen igennem har Grethe Nielsen haft et dygtigt samarbejde med såvel slotsforvalteren som arkitekten, der har været tilknyttet væve-projektet. Faktisk var samarbejdet så godt, at Grethe Nielsen på et tidspunkt foreslog, at gardinkapperne, som egentlig var bestemt til også at være mønstrede, kunne være ensfarvede for netop at fremhæve den vævede rose i stoffet. Dette forslag blev drøftet med Dronningen, hvorefter den ensfarvede løsning blev foretrukket.

Salen, som hele væve-projektet er lavet til, er opkaldt efter maleren og arkitekten Nicolai Abildgaard (1743-1809), som er kunstneren bag de tre malerier, der kan ses dér i dag. Malerierne er de eneste tre tilbage efter Abildgaards opgave med at male den oldenborgske kongestamme (1448-1863), hvor han hvert år i 10 år skulle aflevere et maleri på kongens fødselsdag. De tre billeder, der findes tilbage i dag, blev reddet ud fra de to brande på Christiansborg Slot i 1794 og 1884, og er nu ejet af Statens Museum for Kunst, men kan i dag ses i Abildgaardsalen på Christiansborg Slot, og skulle nogen være interesseret, når de kommer videre ind i Riddersalen, så findes et af Abildgaards meget berømte værker ”Den sårede Filoktet” på gobelinen, der beskriver ”Yngre Enevælde”.

Den sidste opgave, som Grethe Nielsen løste, inden hun endelig afsluttede den royale væveordre, var at sno agramaner til de 18 stolesæder og 3 gardinkapper. Man tager 32 bomuldstråde, hver 9½m lange og snor dem i hånden 1000 gange. Så holder man den snoede snor fast med den ene hånd, ringer til manden ude i haven på mobiltelefonen med den anden hånd, hvorefter man ved fælles hjælp får lagt det hele dobbelt, snoet igen og vær så god; 3m agraman til én stol er klar.

Fredag den 15. oktober 1999 kl. 15.42, slog Grethe Nielsen den sidste tråd på plads i væven, som hun havde arbejdet på uafbrudt hver dag siden den 1. april; et uforglemmeligt øjeblik, som ikke blev mindre uforglemmeligt, da ”Krone 14” kørte op til døren og afhentede det Abildgaardske stof en måned senere, den 11. november 1999.

Det i forvejen usædvanligt tekstilhistorisk repræsenterede Christiansborg Slot, har her skrevet endnu et helt særligt kapitel, idet en dansk væver har fået lov til at udsmykke et af de kongelige repræsentationslokaler med egne stoffer fra loft til gulv, og som Grethe Nielsen siger om opgaven og indvielsen i Abildgaardsalen den 10. April 2000 sammen med Dronningen og de fynske vævere: 

"Det har været en oplevelse for livet"!